Jeg kunne revne af stolthed

ikke strik men stadig Homemade

Endelig igår kl 9.15 var det hele overstået. Nu mangler bare festerne og en velfortjent pause fra skolebøgerne.

Man siger at ægtefolk kommer til at ligne hinanden med tiden. Gælder det også veninder som har boet dør om dør i 20 år ?




Den næste uges tid vil vi møde studenter overalt på vores vej. Man kan kende dem på de glade ansigter, de store smil og drømmene, der lyser ud af deres øjne. de er omgivet af et inferno af larm- for festen skal både kunne ses og høres og nåe ja så huen naturligvis.

Hjertelig tillykke derude både til studenterne og alle de andre som har nået deres mål store som små. verden venter på jer.

Man kan iøvrigt også kende mødrene, det er dem med de lange arme, dem der triller tunge indkøbsvogne rundt i bilka, men kig på deres ansigter, de er glade, stolte og meget lettede. :-)

Ballerinaer.

Uha som jeg er vild med det her blogland. Man kigger på en side, bliver linket videre og videre i en uendelighed. På vejen bliver man præsenteret for super gode ideer, opskrifter som hidtid ukendte kvinder deler ud af. Jeg har aktid hørt at der er en særlig plads i himlen til kvinder, der hjælper hinanden. Mon det er blogland ?

her er de så, de super nemme ballerinaer. Mine blev lige en tand for store, men de næste kommer til at passe. det er Marianne der er så sød at dele sin opskrift med os andre. Tak for det.

God mandag derude

De bedste......

Ulla Reiche

Paverpol mand.

Ja indtil igår har han heddet ståltrådsmanden, men nu er han færdig og er blevet en pavepolmand. Han er et levn fra min billedkunsteksamen for 2 år siden. (han impornerede nu ikke censor dengang) men det tog så lang tid at lave den, at jeg beskuttede at jeg ville beholde den og gøre den færdig engang.

Engang var så igår, her er han næsten færdig på forsiden, skal nu tørre inden han får jakken på.

Ærmerne måtte klippes op for at de vel store hænder kunne komme igennem. endnu et lag paverpol smøres på. på det her tidspunkt var jeg selv smurt ind fra top til tå. tænkte om jeg nu selv var blevet vejrbestandig. Et karbad opløste heldigvis det meste.

Han har fået lidt sølv hist og her og kan nu sidde der i krogen de næste par år. ansigtet blev lidt kikset. efter 2 år som ståltrådsmand sol, regn og frost gjorde at han ikke længere var så medgørlig. min datter syntes at han ligner Michael Jackson fra de foto, hvor han gemmer ansigtet og det kan hun måske have lidt ret i. måske man kunne starte en konspirationsteori :-)

Tja køn er vel ikke ligefrem ordet, men han er da meget sjov om ikke andet så har jeg sikret at min mand IKKE trækker i det jakkesæt længere.

God dag til jer derude.

De bedste .......

Ulla Reiche.

Under ukrudtet bor!

Under mit rosenbed, gemt under meter høj ukrudt bor denne lille Mariehøne familie.

Her har de boet i snart 10 år i al slags vejr. Idag blev de befriet fra deres vinterhi. Fri for ukrudt kan de nu nyde solen og jeg kan nyde dem. Et eller andet sted gemmer der sig også en Bi, men den har jeg ikke fundet endnu.

Lav din egen familie. opskriften er simpel, Man tager store marksten og alm. hobbymaling. disse har stået ude sommer og vinter i al slags vejr. så lad vær med at investere i dyr udendørs maling, det skal nok holde. tænk på det tøj man uheldigvis får maling på........... hverken vask efter vask eller en tur i fryseren får det til at forsvinde.

God fornøjelse derude, nu vil jeg på Bi jagt.

Ulla Reiche.

Havehynder.

Jeg er vild med det her blogland. fyldt med gode ideer og kreative kvinder, der deler ud af påfundene. Nogen ideer er så simple, at man undrer sig over at man ikke fik dem selv. Sådan var det også da jeg så Henriettes Havehynder som bestod af store oldemorfirkanter.

De er super fede og nu er det ikke til at stoppe igen. forløbig har jeg 8 men der skal lige laves et par stykker mere inden studenterfester, som gerne skulle holdes i haven om 2 uger.

Jeg har brugt dobbelt fritidsgarn og hæklenål nr 10. til sidst filtes de på 40 grader et kort program. der går ca 150 gram til en hynde. Det hjalp lidt på beholdningen af mit gratis fritidsgarn (se tidligere indlæg)

God tirsdag derude.

De bedste .......

Ulla Reiche.

Anette danielsen.

Under strikkefestivallen Grib Garnet - og bliv grebet. Nåede jeg også et fordrag med Anette Danielsen. Uha som jeg blev grebet. jeg er vild med hendes modeller - eller langt de fleste. Men da hun havde samtlige modeller med så man både kunne se og røre kom der mange flere på ønskelisten af dem jeg i første omgang havde kasseret. Der er kæmpe stor forskel på foto og så den ægte vare. Hun er smart hende Anette, hun havde også sine bøger med så der kom straks nogen i kurven.

Jeg er selv igang med Eng fra "strik naturligvis" den blev til da jeg havde fået nok af patentstrik fra Tankestregen. Eng er dejlig til pas nem at gå til.

Jeg er nået til knaphul nr. 3 så den skal nok blive færdig inden efteråret. Jeg mener det rigtige kalender efterår. For det kunne være dejligt om man havde trøjen klar her i juni som i år er rigtig trøjevejr.

Bæltet er også snart færdig. det har været taskestrik for sjovt er det jo ikke at lave 2 meter dobbelt perlestrik over 12 masker.

Det er ikke nogen hemmelighed at Anettes næste bog er strik i store størrelser. Os der var til fordraget så alle modellerne og hold nu op. Misundelse er en grim ting for selvom jeg selv er stor så er jeg ikke stor nok her. Et kort øjeblik overvejede jeg at give los indtil september, hvor bogen udkommer og kaste mig over ristede pølser, flødesovs og fede dressinger. det er nogen rigtig "fede" modeller der kommer.

Glæd jer str. 46-56.

Hav en god dag derude.

Ulla Reiche.

Broderi.

Silkeborg afholder sin første strikkefestival i år

Grib garnet - og bliv grebet.

- og hvor er jeg bare heldig. jeg bor her jo, så denne gang er det ikke mig der skal finde et sred at sove, de gode spisesteder - jeg kender dem jo allesammen. Det vanskelige denne gang, var at vælge. Ikke mindre end 106 event og workshops har arrengørene af denne festival fået stablet på benene foruden alt det løse.

Da Jeg jo gerne vil lære nye ting, skulle jeg gå efter noget jeg normalt ikke gør i. Valget faldt på broderi. 3 sting 1000 muligheder med karen Marie Dehn.

Her må jeg bare erkende at 3 timer bare ikke er nok. Karen Marie opfordrede til at man tog en cardigan med og broderede på den...... Hm jeg er nok lidt glad for at jeg ikke fik sat nålen i noget af mit tøj - Men jeg blev vild god til franske knuder, nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal bruge det til.

Nu er jeg generelt ikke god til at sige "det kan jeg ikke" og så lade det være ved det. faktisk bliver jeg lidt små stædig og går aldrig ned på udstyr.

Så nu er der handlet ind så jeg kan sy den skide cardigan og billede foroven har til formål at illustrere mit udgangspunkt. I mit hoved ser den cardigan altså bare for fed ud.

Skulle jeg løbe tør for inspiration så købte jeg heldigvis også

karen marie Dehns Bog.

Jeg fik også købt så meget andet, mere om det senere godt der kun er strikke festival 1 gang om året.

De bedste ........

Ulla Reiche

Paper pot maker.

Jeg er blevet den lykkelig ejer af en paper pot maker. Jeg så den i et haveprogram for mange år siden og har ønsket mig sådan en længe. Da Bilka havde en for 100 kr måtte jeg derfor eje den.

Så nu er jeg blevet sådan en, der laver sine egne potter ud af gamle aviser.

Nu har jeg så genbrugt 1 gammel avis, hvilket er nok til et brev ærteblomster, hvilket igen er svarende til mit forbrug af udplantningspotter på et år..... Det vil tage mig det meste af 15 år før pot makeren er tjent ind. Hvad pokker var det lige for et haveprogram, der viste ideen ? Claus Dalby ? - naaj det tror jeg sgu han er for klog til.

Nu skal jeg så have fundet et sted, hvor jeg kan gemme min pot maker så jeg kan finde den til næste år.



De bedste ........

Ulla Reiche

Mirakler

Præcis idag kl. 10.06 for 22 år siden. blev jeg MOR for første gang. Den absolut vigtigste titel på mit CV. Jeg eller retter sagt vi (for min mand bidragede også her) fik en søn. Knap 2 år efter fik vi en datter- da vi i forvejen havde både hund og kat var lykken komplet. Alligevel var der mere i godteposen til os. 3 år efter komplet lykke blev vi beriget med endnu en søn. Dermed må lykken jo så være komplet, komplet.

Nu vil jeg ikke beskrive mig selv som en pyldremor, men som alle andre mødre så elsker jeg mine, nåe nej, VORES børn højt uanset hvad. Jeg ønsker dem alt det bedste og ville, hvis jeg kunne rydde alle sten på deres vej. Velvidende om at de som alle andre mennesker skal møde bump, store sten og grøfter. udfordringer der skal udvikle dem til mennesker, som sætter pris på livet, helbredet og sig selv.

Men imellem os sagt, så håber jeg hverdag at både huller og sten i vejen vil være ganske bitte små.

Alligevel så er jeg jo stor stolt, når jeg som den anden dag fra sidelinien fulgte min datter, der sammen med 440 andre gymnasieelever dansede lancier og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at min datter iført et rødt tylorgie var den aller aller smukkeste. Jeg ved også at der sad ca. 880 andre forældre, der syntes præcis det samme som mig om deres eget barn. Og helt ærligt det giver jo en super fantastisk stemning med så mange enige mennesker.

Jeg er taknemmelig, min mand og jeg fik de 3 ønskebørn præcis da vi gerne ville have dem. Det er bestemt ikke alle forundt. I skrivende stund er en "gammel" kollega netop nu, på vej hjem fra kina med en lille dejlig dreng på 3 år. Jeg er virkelig glad på deres vegne, om nogen så fortjener de det. Samtidig er jeg både vred og frustret over systemet. De har været godkendt adoptiv forældre i 6 år. da deres dreng blev født, havde de allerede været godkendt i 3 år. Alligevel sker det først nu. Det kan om noget undre en nogenlunde velfungerende kvinde som mig.

Men nu er det nu og uanset om han lander med storken eller Chinaairline så skal han nu vokse op hos forældre der elsker ham højt, de har ventet længere end man kan forstille sig og de bliver nogen fantastiske forældre. Jeg håber af hele mit hjerte og forstand  at der vil komme flere børn til, for de har både kærlighed og plads til en flok.

Det gav mig en undskyldning for at købe uld. jeg har lovet at så snart hun fik et barn så ville jeg strikke. jeg har travlt nu, selv om hun har været "gravid" i 6 år så kunne jeg jo ikke vide om det ene nøgle skulle være blåt eller lyserød og på den trøje jeg vil strikke skal de 2 første pinde være netop en af disse farver.

Han skal også have disse 2 humørugler på sit værelse.

Jeg ønsker hele den lille familie alt mulig lykke og held i fremtiden. For os, min mand og jeg startede det hele som sagt idag for 22 år siden. idag har også en dejlig veninde fødselsdag, hende skal jeg fejre i aften min/vores søn fortrækker i år at fejre dagen med venner. Håber han får en dejlig dag.