tirsdag den 30. oktober 2012

Krea messe i Fredericia.

Søndag morgen tog jeg sammen med en skøn veninde til Fredericia. De første timer tilbragte vi i Tinas stand. Hold dog op der var mange mennesker omkring, hvilket jo ikke kan undre nogen, der kender hendes blog. Tina havde efterlyst hjælp på standen i messedagene og blandt mange andre, meldte vi os. En god måde at betale lidt tilbage for alle Tinas gode og gratis ideer. Hun beriger os med dagligt. Inden messen åbnede. Lige inden messen skød igang kl 10. var Karen rundt med hjemmebag, hendes mor havde bagt til alle (som om de/hun ikke havde travlt nok på sådan en messe) Inden vi tog hjem hørte vi også lige et fordrag, hvor de to kvinder delte ud af tips og gode råd til andre bloggere. Skønt at være i selskab med sådan nogen overskudsmennesker. Man får jo ligefrem energi (se bare her 3 indlæg på 4 dage)

v/14 tiden var det tid til at snuse, suge til sig og shoppe. MEN hvad (garn, strik) jo der var da mange lækre modeller, men de var alle sammen set før. De kendte strikkedesignere var repræsenteret i mange forskellige stande. Jeg fandt hverken garn eller opskrifter som jeg bare måtte have med hjem og som jeg ikke ville kunne tage ud og købe i Silkeborg idag. Mit samlede indtryk på garn fronten var, at det var et stort kræmmermarked.

jeg fik dog købt en lille smule og stort set kun det jeg havde planlagt hjemmefra.

 
Rulleøjne til at sy på.
 
 
Remedier til pileflet, se her var i sandheden en super lækker stand med workshop. Bare duften af pil, hver gang man gik forbi gav en lyst til at blive stående. Efter jeg kom hjem, skrev jeg til dem ang. kurser.

Hjemmefra havde jeg også bestemt, at så jeg noget total WAUW så måtte det også med hjem. og det gjorde jeg. Helles super lækre, helt fantastiske bog "MAGISKE MÅNEDER" er nu min- og hvilken herlighed. Helle solgte den til 250 kr på messen, men tro mig den er alle 300 kr værd, hvis du er nød til og en tur omkring boghandleren. Det var det sidste jeg købte, for hold nu op man får noget for pengene, en tung sag på 407 sider. (ærgeligt at jeg glemte at få hende til at skrive i den) så da den var købt var messen slut for mig.
 
En super lækker bog trykt på lækkert kraftigt papir.
 


Måned for måned er den fyldt med opskrifter og kreative ideer, der følger årets gang. jeg har planer om at den skal ligge opslået i mit køkken. Den skal ikke samle støv på reolen, det er en bog som skal bruges. jeg kan kun anbefale dig at købe den selv eller ønsk dig den i julegave.

Det var min messe i Fredericia 2012.

De bedste h......

Ulla Reiche.

mandag den 29. oktober 2012

Nye lækkerier.

Nej faktisk blev det bare til en enkel lækkeri. Intet besøg i Sønder - Houvig uden et besøg i den super lækre Garn - Tøj - Smukke - div butik nemlig Tind. Jeg ville lige kigge og mit indkøb var også meget beskedent. Jeg havde jo en planlagt tur til Fredericia forude.

Et fed lækkert uld og en opskrift på en "strik på en aften eller to poncho" den strikkes på pind 7 så mon ikke den når at blive færdig inden den ender i UFO skuffen ?

 
En puf i stuen er blevet opholdssted for mine UFO. er eller igangværende projekter, hvilket nok er et mere passende navn. Og den kvikke læser som IKKE kan få øje på hverken Eng, Tusindefryd eller CS- sjalet så kan jeg oplyse om at jeg har 2 puf (eller hedder det puffer) i min stue. den anden egner sig bare ikke til fotografering.
 
 
De bedste h.......
 
Ulla Reiche.

lørdag den 27. oktober 2012

En strategi, der virker.

Ihvertfald for mig. Den går i sin enkelhed ud på, at hver gang en rundpind str. 2,5 - 80cm er ledig, bliver der slået op til et par strømper. På mit arbejde er jeg engang imellem så heldig, at jeg har mulighed for at strikke. vel og mærket strik, der ikke kræver den store tankevirksomhed og noget som man kan lægge fra sig nu og her. Altså strømpeskafter og fødder, hæl og tå bliver strikket hjemme som tv-strik, der skal tænkes en lille smule (bestemt ikke meget) lige pludselig bliver det jo til en del strømper.
et par strømper til svigerfar
bemærk jeg IKKE høre blandt dem, der bekymre
sig om farveskiftene følger den "rigtige" rækkefølge ;-)



Her en stak færdige strømpe, lidt til hele familien.


Nogen som er igang, Det ser ud som om farveskiftene passer, hmm til hvad ? ja ens strømper, men nu syntes jeg jo også det andet har sin charme.


Her nogen som næsten er færdig, hvilket giver en ledig pind. en hurtig sammentælling giver 7 par strømper. en lige så hurtig sammentælling bliver til 23 par strømper i år. det er jeg da faktisk helt tilfreds med. HELDIGVIS (bemærk ironien) har jeg garn nok til mange flere. den grundige oprydning i kreaværelset bød på flere overraskelser, men mere om det senere.

I morgen står den på Kreativ messe i Fredericia, om formiddagen står jeg i Tina Dalbøges stand. Derfor har jeg heldigvis (her er der ingen ironi) kun 3-4 timer til at shoppe i. Strømpegarn er jo udelukket, men mon ikke der er så mange andre fristelser i den store hal ?

De bedste h......

Ulla Reiche

mandag den 15. oktober 2012

Her arbejdes.

Ingen blogindlæg er IKKE ensbetydende med at jeg ikke bestiller noget. Faktisk er det nok mere, fordi jeg har travlt og det er desværre ikke med strik. Dog er der blevet slået op til nyt og der strikkes i ny og næ et par pinde på Honey.
 

jeg er vild med farverne, men som altid når man strikker med super soft, får man først det endlige lækre resultat når det er blevet vasket. Det sker ikke lige med det samme måske om nogen uger.


Jeg får også engang imellem hæklet en stribe eller to på mit tæppe, men største parten af min opmærksomhed går i øjeblikket nååå ja de næste mange øjeblikke går på at indrette mit nye krearum.


Der er meget lang vej endnu. Jeg flytter fra den ene ende af huset til den anden. Der skal gåes rigtig mange ture med det man nu kan have i hænderne. Jeg flytter fra 40 kvm til 20. Jeg er meget tilfreds med det mindre rum. De 20 ekstra kvm blev brugt til rod og det tager jeg ikke med mig i det nye kreaværelse. (det ville jo være dumt og så vær der jo ikke plads til lækkerierne)


- Og så var der lige det med Katten....... stakkels stakkels Mona hun forsøger altså at fortælle noget. efter hun blev forvist fra spisebord og servietholder måtte hun jo finde et andet sted og slå sig ned.

 
 
Valget faldt på kurven, der normalt indeholder HUNDENS legesager. ok ret skal være ret, hunden opfører sig som et børnehavebarn og skal helst lege med det hele på engang (eller have det spredt ud over hele huset og ikke lege med det) så kurven er faktisk meget ofte tom.
 
 
De bedste h.......
 
Ulla Reiche.




torsdag den 4. oktober 2012

Blonde.

Jeg har kastet mig over en UFO. jeg er nemlig omsider gået igang med blonden på min Camomille
 

Da jeg startede v/20 tiden her til aften, tænkte jeg "ok jeg har jo fri i morgen, så jeg laver den lige færdig, så er den ude af verden" nu kl. 22 tænker jeg "ok, hvis jeg er færdig engang i weekenden, så er den ude af verden" selvom jeg stort set altid har et strikketøj i hænderne, i alle ledige stunder, har jeg endnu intet realistisk forhold til, hvad jeg kan nå på en aften, en fridag, en weekend eller i en ferie. Det får jeg nok heller aldrig...... så det lever jeg fint videre med.


- Og så lige et foto af min kat. Den ved godt at AL ophold på ALLE borde er FORBUDT. Måske den føler sig forsømt og trænger til opmærksomhed....... dårlig opmærksomhed er som bekendt bedre end ingen opmærksomhed. Ihvertfald valgte hun igår at tage en lur på spisebordet. jep- SPISEBORDET

 
 
 
Kan det blive mere provokerende ? ikke nok med at hun lå på spisebordet, hun havde fået moslet sin store krop ned i vores servietholder. Gad vide, hvad hun forsøger at fortælle...... vil hun gerne have en kurv til at sove i ? eller servietter ?
 
 
 
Her er holder uden kat (den blev jaget væk - fik som muligvis ønsket dårlig opmærksomhed) og servietterne er blevet smidt ud.
 
 
De bedste h.......
 
 
Ulla Reiche




mandag den 1. oktober 2012

Stribe efter stribe

30 striber, 30 farver er jeg nået op på og dermed er første runde hjemme. Jeg bruger rester eller af mit stash som jeg lærte den anden dag. lige her Farvemæssigt forholder jeg mig til farverne stribe for stribe og ikke til helhedsindtrykket. Det gør så bare at tæppet fremstår præcis som det jeg forstår ved et rigtig farmor-mormor tæppe. Ja lige bortset fra, at der vist ikke var så mange pastelfarver i min farmors tæpper.



Jeg tror jeg bliver rigtig glad for det og drømmer allerede om tæpper i en mere kontrollerede farveskala....... men der mangler liiiiiige en del striber endnu. Næste tæppe skal ikke være helt så bredt, har jeg også lært.


De bedste h......

Ulla Reiche-